Månens dyr

I månen har vi udover regnorme, sommerfugle og andet småliv en lille flok får. De græsser på vores marker ud fra principperne om holistisk afgræsning.

Vi mener at græssende dyr er en essentiel del af det regenerative jordbrug, hvor jorden dyrkes med inspiration fra naturens egne processer. Dyrene rykkes ofte til nye hegnede områder på marken, for at give det gamle stykke græs ro til at gro og danne nogle dybe rødder.

Denne sæson har vi fået løbeænder og høns, der skal være en integreret del af grøntsagsproduktionen.

Håbet er, at vi på sigt får flere dyr til - kvæg, geder, æsler osv. De forskellige dyreracer græsser i forskellige højder og tilføjer hver deres type næring til jorden. Jo flere forskellige dyr over jorden, jo flere forskellige græsser og urter i jorden, og jo flere forskellige svampe, bakterier og andet mikroliv under jorden.